Introduktion til makroøkonomi 5. udg.

ISBN: 9788757459005

Modeller og figurer (PDF)	Download
Modeller og figurer (PowerPoint)	Download
Multiple choice-tests (PowerPoint)	Download
Multiple choice-tests (PDF)	Download

Kapitel 1. Hvad er makroøkonomi?

Vælg de rigtige påstande. Der kan være flere både rigtige og forkerte svar.

Du får svar på, i hvor høj grad du har besvaret testen korrekt, når du har taget testen. Men du får ikke at vide, hvilke svar der var rigtige og forkerte (det ville være for let!). Derimod får du en henvisning til det afsnit i kapitlet, som spørgsmålene refererer til, og så kan du prøve igen – forhåbentlig med et bedre resultat.

A. Hvorledes opgøres bruttonationalproduktet?

1. Ved en opgørelse af alle pengeindkomster i landet.

2. Ved en opgørelse af alle erhvervsindkomster i den private og offentlige sektor.

3. Ved en opgørelse af alle lønindkomster og erhvervslivets overskud (profit).

4. Ved en opgørelse af alle varer og tjenesteydelser, der har en markedspris.

B. Hvad kan makro-produktionsfunktionen illustrere?

1. Den viser den ”fysiske” sammenhæng, der eksisterer mellem BNP og anvendelsen af arbejdskraft, realkapital og ”teknik”.

2. Den kan bestemme det potentielle BNP.

3. Den bestemmer, hvor meget der faktisk bliver produceret.

4. Den kan vise betydningen af en bedre teknologi/øget produktivitet.

C. Hvad kan makro-efterspørgselsfunktionen illustrere?

1. Den kan bestemme, hvor stort BNP kan blive på længere sigt.

2. Den kan bestemme det aktuelle (faktiske) BNP på kort sigt.

3. Den kan bestemme sammenhængen mellem efterspørgslen efter (nye) varer & tjenesteydelser og BNP.

4. Den viser, at øget import af varer og tjenester kan mindske BNP.

D. Hvorfor kan makroøkonomer være uenige?

1. Fordi makroøkonomi ikke er en eksakt videnskab.

2. Fordi der er forskel på teorier, der forklarer udviklingen på kort og lang sigt.

3. Fordi makroøkonomerne er uenige om, hvorvidt en velfungerende markedsøkonomi er selvregulerende.

4. Fordi makroøkonomer vægter opnåelse af økonomisk vækst og fuld beskæftigelse forskelligt.

Kapitel 2. Det makroøkonomiske kredsløb

A. Hvad omfatter den makroøkonomiske kredsløbsmodel?

1. Alle pengeindkomster i landet.

2. Al produktion i den private og offentlige sektor.

3. Udviklingen i miljø og klima.

4. Udvinding af olie og gas i Nordsøen.

B. Hvad omfatter makro-markederne?

1. Arbejdsmarkedet.

2. Den finansielle sektor.

3. CO2-emission.

4.Middellevealderen.

C. Hvad er nationalregnskabsidentiteten?

1. Det er en makroøkonomisk teori til bestemmelse af BNP.

2. Det er en definitorisk sammenhæng mellem tre centrale makroøkonomiske begreber.

3. Det er fremstillingen af, at en realiseret efterspørgsel efter varer og tjenester har skabt en tilsvarende faktorindkomst.

4. Det er et begreb, der viser, at øget produktion også øger bruttofaktorindkomsten.

D. Hvordan kan sammenhænge i nationalregnskabet beskrives?

1. Bruttofaktorindkomsten består af lønsum, profit og nettorenteindtægter.

2. Der er forskel på den teori, der forklarer udviklingen i BNP og udviklingen i bruttofaktorindkomst.

3. En positiv værdi for nettoinvesteringer øger størrelsen af det produktive kapitalapparat.

4. En positiv værdi for nettoeksport øger BNP.

Kapitel 3. Den makroøkonomiske grundmodel: efterspørgsel, produktion og beskæftigelse

A. Hvad bestemmer forbrugsfunktionen?

1. Det forhold, at den disponible pengeindkomst er medbestemmende for det private forbrug.

2. Den disponible pengeindkomstomfatter løn, profit og sociale pensioner mv. fratrukket indkomstskat mv.

3. Forbrugsfunktionen hæves i den analytiske figur 3.2, når de private formuer forøges.

4. Forbrugsfunktionen gøres mere stejl, når der sker en forøgelse af opsparingskvoten (opsparing som andel af disponibel indkomst).

B. Udbuds- og beskæftigelsesfunktionerne beskriver…

1. at virksomhedernes planlagte produktion i høj grad er bestemt af den forventede efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser.

2. at virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft er bestemt af den planlagte produktion og den forventede profit.

3. at beskæftigelsesfunktionen illustrerer, at udbud af arbejdskraft skaber en tilsvarende beskæftigelse.

4. at en forøgelse af arbejdsproduktiviteten fører til øget beskæftigelse.

C. Rigtigt eller forkert om den makroøkonomiske model: produktion og beskæftigelse.

1. Det er rigtigt, at udbuddet af arbejdskraft bestemmer den faktiske produktions størrelse.

2. Det er rigtigt, at en stigning i arbejdsudbuddet/arbejdsstyrken (Lmax) automatisk øger beskæftigelsen.

3. Det er rigtigt, at en stigning i forbrugskvoten øger beskæftigelsen.

4. Det er rigtigt, at den forventede efterspørgsel/afsætning ikke kan overstige Ymax.

D. Hvad er multiplikatoreffekten?

1. Multiplikatoren er en teoretisk sammenhæng mellem en ændring i efterspørgslen (eller i disponibel indkomst) og den heraf følgende ændring i produktionen (BNP), der kan tage nogen tid.

2. Multiplikatoren har en størrelse, der øges, når indkomstskattesatsen sættes ned.

3. Multiplikatoren har en størrelse, der mindskes, når folkepensionens grundbeløb sættes ned.

4. Multiplikatoren har en størrelse, som mindskes, når satsen for arbejdsløshedsdagpenge sættes op.

Kapitel 4. Reale investeringer, opsparing og konjunkturbevægelser

A. Reale investeringer er…

1. fysisk produktion af bygninger, maskiner og infrastruktur.

2. køb af aktier og obligationer.

3. opstilling af nye vindmøller og vandkraftværker.

4. en broforbindelse over Kattegat.

B. Hvilke forhold er medbestemmende for investeringsfunktionen?

1. At de private investeringer øger produktionskapaciteten.

2. Størrelsen af opsparingen.

3. Produktionens størrelse.

4. Teknologisk forældelse.

C. Hvilke forhold bestemmer konjunkturbevægelser?

1. Konjunkturbevægelser skyldes ustabile vejrforhold.

2. Investeringsadfærden (-funktionen) reducerer konjunkturudsving.

3. Når opsparingstilbøjeligheden stiger, så mindskes konjunkturudsvingene.

4. Investeringsfunktionens multiplikatoreffekt forårsager investeringsbølger.

D. Hvilke forhold kan forklare opsparingsparadokset?

1. En øget investeringskvote.

2. Husholdningerne ønsker at spare mere op, end virksomhederne har planer om at gennemføre reale investeringer.

3. En fornuftig, individuel adfærd (at spare op) fører ikke nødvendigvis til en større real national formue.

4. Mikroøkonomiske ræsonnementer, der benyttes i makroteori, kan føre til fejlagtige konklusioner.

Kapitel 5. Udenrigsøkonomi og betalingsbalance over for udlandet

A. Rigtigt eller forkert om import og eksport af varer og tjenester.

1. Det er rigtigt, at eksport af varer og tjenester øger produktion og beskæftigelse.

2. Det er rigtigt, at import af varer og tjenester øger produktionen.

3. Det er rigtigt, at vare- og tjenestebalancen er dominerende for saldoen på betalingsbalancens løbende poster.

4. Det er rigtigt, at Danmark har underskud på varer- og tjenestebalancen.

B. Hvad betyder international konkurrenceevne?

1. International konkurrenceevne er et politisk styringsinstrument, som regeringen kan fastsætte størrelsen af.

2. Den internationale konkurrenceevne er en variabel, der er bestemt af EU.

3. Den internationale konkurrenceevne er domineret af produkternes kvalitets- og produktionsomkostninger.

4. Den internationale konkurrenceevnes styrke kan aflæses af stillingen på betalingsbalancens løbende poster set i lyset af størrelsen af arbejdsløsheden.

C. Hvorfor er saldi på betalingsbalancen vigtig?

1. Fordi saldoen på de løbende poster viser landets samlede lånebehov i udlandet.

2. Fordi saldoen på de løbende poster er en indikator for den samlede indkomst- og beskæftigelseseffekt fra transaktioner med udlandet.

3. Fordi der kan sættes lighedstegn mellem de samlede indenlandske reale investeringer og saldoen på betalingsbalancens løbende poster.

4. Fordi saldoen på betalingsbalancens løbende poster modsvares af ændringer i valutareserven.

D. Hvilken sammenhæng er der mellem valutakurs og valutamarked?

1. Når valutakursen på euro stiger i forhold til danske kroner, så er det et udtryk for at kronens internationale værdi er steget.

2. Når indekset for den danske krones effektive valutakurs stiger, så svækkes landets internationale konkurrenceevne.

3. Et land, der lader sin valuta flyde frit, vil altid have ligevægt på betalingsbalancens løbende poster.

4. Danmark har en fast valutakurs i forhold til de mest betydningsfulde lande i udenrigshandlen.

Kapitel 6. Arbejdsmarked: beskæftigelse, arbejdsløshed og inflation

A. Rigtigt eller forkert om beskæftigelsen i Danmark.

1. Det er rigtigt, at i den mikroøkonomiske arbejdsmarkedsmodel kan arbejdsløshed forklares ved et for højt lønniveau.

2. Det er rigtigt, at i den makroøkonomiske model skyldes arbejdsløshed en for lille produktion.

3. Det er rigtigt, at i den makroøkonomiske model fører et øget udbud af arbejdskraft til en til svarende stigning i beskæftigelsen.

4. Det er rigtigt, at i den makroøkonomiske model kan arbejdsløsheden reduceres ved en øget forventet efterspørgsel.

B. Rigtigt eller forkert om arbejdsløshed.

1. ”Fuld beskæftigelse” kan defineres som en tilstand, hvor alle, der ønsker det, kan få et job.

2. ”Naturlig arbejdsløshed” er defineret af monetaristerne som en tilstand, hvor antallet af ledige er tilstrækkeligt til at holde pengelønnen i ro.

3. ”Strukturel arbejdsløshed” er det niveau, hvor lønniveauet i Danmark udvikler sig parallelt med udlandet (uændret løn-konkurrenceevne).

4. Arbejdsløshed er spild af menneskelige og økonomiske ressourcer.

C. Hvordan hænger efterspørgsel, produktion og økonomisk politik sammen?

1. Det kan man sige, det gør, ved at arbejdsløshed forsvinder af sig selv ud fra makromodellens teori. Det er blot et spørgsmål om passende lønfleksibilitet og tålmodighed.

2. Det kan man sige, det gør, ved at arbejdsløshed (ved et givent udbud) kun afhjælpes gennem en øget produktion.

3. Det kan man sige, det gør, fordi en offentlig opspare-politik, øger de private investeringer.

4. Det kan man sige, det gør, fordi øgede reale investeringer i maskiner og bygninger får beskæftigelsen til at stige.

D. Hvad forstås ved inflation og Phillipskurven?

1. Løn- og prisstigninger udvikler sig stort set parallelt.

2. Lønudviklingen er delvist bestemt af udviklingen i arbejdsløsheden.

3. Fordelingen af værditilvæksten (BFI) mellem profit og lønsum er bestemt af produktivitetsudviklingen.

4. Phillipskurven er blevet fladere med årene som udtryk for en øget konkurrence af varer, tjenesteydelser og arbejdskraft hen over landegrænserne.

Kapitel 7. Makroøkonomisk styring: konjunktur-, erhvervs- og strukturpolitik

A. Hvad er målet for en stabiliserende makroøkonomisk politik?

1. At forskellen mellem løn- og prisstigninger udvikler sig parallelt med produktiviteten.

2. At arbejdsudbuddet vokser hurtigere end efterspørgslen efter arbejdskraft.

3. At der er balance på den offentlige sektors budget.

4. At konkurrenceevnen over for udlandet forbedres år for år.

B. Hvad er målet for en stabiliserende konjunkturpolitik?

1. At sænke lønniveauet, når der er lavkonjunktur.

2. At øge efterspørgslen efter varer og tjenester, når der er lavkonjunktur.

3. At sænke renten og øge de reale investeringer i en lavkonjunktur.

4. At mindske kontanthjælp og dagpenge og øge skatterne i en lavkonjunktur.

C. Rigtig eller forkert om erhvervs- og strukturpolitik.

1. En øget CO2-afgift bidrager til en mere bæredygtig udvikling.

2. Tilskud til grønne investeringer mindsker ”sorte” investeringer.

3. Længere uddannelser mindsker BNP.

4. Phillipskurven viser, at en øget lønstigningstakt mindsker investeringsniveauet.

Kapitel 8. Finanspolitik: den offentlige sektors indtægter og udgifter

A. Hvilken sammenhæng er der mellem den offentlige sektors budgetter og finanspolitikken?

1. Den offentlige sektors indtægter og udgifter er rammen for finanspolitik.

2. De offentlige udgifter kontrolleres fuldt ud af den politiske myndighed.

3. De diskretionære udgifter og indtægter er vigtige finanspolitiske instrumenter.

4. I den makroøkonomiske model er skattesatser og dagpengesatser samt folkepensionens størrelse vigtige finanspolitiske instrumenter.

B. Hvad er formålene i den aktive/diskretionære finanspolitik?

1. Et af formålene er at reducere konjunkturarbejdsløshed gennem en ekspansiv finanspolitik.

2. Et af formålene ved at føre en ekspansiv finanspolitik er at reducere underskuddet på betalingsbalancens løbende poster.

3. Finanspolitikkens retning (ekspansion eller kontraktion) kan aflæses, ud fra om der er under- eller overskud på den offentlige sektors faktiske budget.

4. Et af formålene er at sikre ligevægt på den offentlige sektors strukturelle budgetsaldo.

C. Rigtigt eller forkert om de automatiske stabilisatorer.

1. I den mikroøkonomiske model, kap. 6.1, er fleksibel lønudvikling den væsentligste automatiske stabilisator for beskæftigelsen på arbejdsmarkedet.

2. I makromodellen fungerer lønudviklingen derimod kun ringe eller slet ikke som en automatisk stabilisator for beskæftigelsen.

3. Når den private opsparing stiger, så reduceres budgetunderskuddet i den offentlige sektor.

4. En forøgelse af indkomstskattesatsen forøger de automatiske stabilisatorer.

D. Rigtigt eller forkert om den offentlige gæld.

1. Det er rigtigt, at offentlig gæld hæmmer den økonomiske vækst i fremtiden.

2. Det er rigtigt, at den offentlige gæld primært er et spejlbillede af den private sektors finansielle (pensions)formue.

3. Det er rigtigt, at en holdbar finanspolitik er defineret som en faldende offentlig gæld opgjort i forhold til BNP (faldende gældskvote).

4. Det er rigtigt, at størrelsen af den offentlig bruttogæld ifølge EU’s regler ikke må overstige 60 pct. af BNP.

Kapitel 9. Finansiel sektor og pengepolitik

A. Hvad indbefatter penge?

1. Penge er et generelt accepteret byttegode: et lovfæstet betalingsmiddel.

2. Penge skal kunne omveksles med guld.

3. Penge kan kun udstedes af Centralbanken.

4. Pengemængdens udvikling er bestemmende for prisinflationen.

B. Hvilken forbindelse er der mellem Centralbanken og pengepolitikken i makroøkonomien?

1. Centralbankens vigtigste opgave er at føre pengepolitik.

2. Pengepolitikken består primært i at sikre stabilitet i den finansielle sektor og fastsætte renten på private bankers lån i Centralbanken.

3. Pengepolitikken øver indflydelse på virksomhedernes låneomkostninger og dermed deres reale investeringer.

4. Staten kan ifølge gældende EU-regler låne ubegrænset i Nationalbanken.

C. Rigtigt eller forkert om de private banker.

1. Det er rigtigt, at anfordringsindskud i de private banker udgør ca. 90 procent af pengemængden.

2. Det er rigtigt, at private banker kan skabe penge (anfordringsindskud) ved at øge deres udlån til private kunder.

3. Det er rigtigt, at øget privatopsparing er en forudsætning for, at bankerne kan øge deres udlån.

4. Det er rigtigt, at bankernes udlån ikke kan vokse hurtigere end BNP.

D. Hvordan hænger penge- og valutakurspolitik sammen med makropolitik i det enkelte land?

1. Over- og underskud på betalingsbalancen er uden betydning for udviklingen i pengemængden.

2. Lande, der indgår i en monetær union, har afskåret sig fra at føre en selvstændig penge- og valutakurspolitik.

3. I et land med egen valuta er udlandsgæld og offentlig gæld af samme størrelse.

4. Ligevægt på betalingsbalancens løbende poster vil sikre en uændret pengemængde og rente.

Kapitel 10. En bæredygtig samfundsøkonomi

A. Rigtigt eller forkert om bæredygtig udvikling.

1. En velorganiseret markedsøkonomi er en garanti for en bæredygtig udvikling.

2. Miljø- og klimapolitik har sigte mod at korrigere for eksterne effekter, som der ikke bliver betalt direkte for i en markedsøkonomi.

3. Miljø- og klimapolitikken er en omkostning, der mindsker velfærden.

4. De rigeste lande bidrager mest til den globale CO2-udledning.

B. Rigtigt eller forkert om miljø- og klimapolitiske instrumenter.

1. CO2-afgifter fordyrer produktionen og reducerer BNP-væksten globalt.

2. CO2-kvoter, der uddeles gratis, er også ”gratis” for samfundsøkonomien.

3. Investeringstilskud til miljø- og klimainvesteringer skal reelt betales af kommende generationer i form af mindsket velfærd.

4. Central planlægning af miljø- og klimainvesteringer forvrider markedsøkonomien og mindsker velfærden.

C. Rigtig eller forkert om makroøkonomiske implikationer af investeringer i bæredygtig udvikling.

1. Offentlige investeringer i miljø og klima mindsker væksten i BNP.

2. Størrelsen af lånerenten til finansiering af miljø- og klimainvesteringer er en afvejning mellem nuværende og kommende generationers velfærd og velstand.

3. Offentlige miljø- og klimainvesteringer er omfattet af budgetlovens krav om strukturel balance på den offentlige sektors budget.

4. Cost-benefit analyser benyttes til at vurdere offentlige investeringers rentabilitet.